Om stutteriet
Nyheder 2019
Til salg
Årets føl 2019
Brugsponyer
Sec. A
Sec. C
Kontakt

 


Nyheder

2019
 
De fleste føl er nu født - se dem på følsiden
Gamle nyheder findes i arkiv - se links nederst på denne side
Maj

Traditionen tro deltog vi også i Fyns Plageskue for Ponyracer, der som altid fandt sted første lørdag i maj. Vi havde taget et lille blandet udvalg med, og først i ringen var den 1-års sec. C hingst Gribsvads Black Prince.

Han endte på en 2.plads i sin klasse med gode karakterer: 8-7-8-8-8.

Efter frokost var det de 2-års tur, og her fik sec. A hoppen Gribsvads Syren karaktererne 9-8-8-8-8, hvilket vi var særdeles tilfredse med.

Den 2-års sec. C hingst Nantyfyda Frankie fik også fine karakterer 8-7-8-7-8.

Så tre plage med 8 i helhed, og 2 stk. i den endelig finale var et ganske tilfredsstillende resultat. Men det blev ikke ved det - Gribsvads Syren holdt tempoet lige til det sidste og endte som Best-in-Show - et noget andet resultat end sidste gang hun var i byen.

Som altid et godt arrangement, selv om vi skulle rende lidt langt, og det var lidt koldere end det plejede, men stor tak til alle, især Henrik og Hulda for fremvisning og Rebecca for billeder.

 
April

Ved plageskuet på Dorthealyst havde vi to stk. plage med, og først i ringen var Gribsvads Syren, 2-års sec. A hoppe. Hun faldt ikke helt i dommerens smag, og endte på en tredje plads med karakterene 7-8-7-7-7.

Efter middag kom turen til de 1-års, og her havde vi sec. C hingsteplagen Gribsvads Black Prince med. Han var i en klasse med tre, hvor alle fik 7-7-6-7-7, men Black Prince trak det længste strå og vandt klassen.

Ingen af vores gik videre til finalerne denne gang, men det endte heldigvis godt for welsherne, der løb med både BIS og reserve, samt bedste hingst i hingsteparaden. Stort tillykke til vinderne herfra. Og tak til Hulda for fremvisningen.

***

Vi deltog ved foerningens hingsteshow med to hingste, begge sorte sec. C. Først for var den unge knægt Gribsvads Black Prince, som blev kendt bevaringsværdig med karakterene 8-7-8-9-8.

Den anden deltager var Ewyn Reaction, der viste sig fint, og blev nr. 2 i sin klasse - resultater, som vi er godt tilfredse med.

Endnu en gang en dejlig dag, og godt arrangeret. Tak for hjælpen til Henrik og tak til Helle og Tanja for billederne.

 
Marts

Vi deltog som vanligt i årets generalforsamling, hvor vi blev beriget med flotte titler, pokaler og medaljer. Gribsvads Freesia opnåede som den første i foreningens historie guldmedalje - desværre er hun ikke mere, men hendes familie er godt på vej til at følge i hendes fodspor.

Vi fik også overrakt Egetofte pokalen, idet Shamrock Micro Clevelands afkom havde optjent flest points af alle hingste.

Og endelig - og sikkert som følge af disse resultater - blev vi udnævnt til Årets avler.

En stor ære - og tak til alle for hjælp og støtte, tak til Hanne for billederne.

 
Februar
 
Så kom årets første føl - Gribsvads Sipsy har fået et dejligt hingsteføl og Gribsvads Sif har fået et hoppeføl, som begge tegner godt for Fakla Capones første årgang.

Januar

I år kan vi se frem til de første årgange efter vores nye hingste Fakla Capone (sec. A) og Ewyn Reaction (sec. C), og begge vil igen i 2019 bedække stutteriets skønne damer.

Og vi glæder os til vi igen i år kan mødes på udstillingsbanerne.

Arkiv 2018

Arkiv 2017

Arkiv 2016

Arkiv 2015

Arkiv 2014

Arkiv 2013

Arkiv 2012

Arkiv 2011

Arkiv 2010

Arkiv 2009

Arkiv 2008

Arkiv 2007

Arkiv 2006